
BAVNEBÅL (VIKINGEKOR) feat. USTYRLIG
KÆMPE KOR 'TÆNDER BÅLET' I TRÅDHALLEN
Den 1. juni stod 500 sangere på Odense Havn og sang Kongeskibet af sted i solnedgangen, mens kongeparret stod på stævnen og sang med. Aftenen blev dækket landsdækkende af blandt andet DR.
Koret hedder Bavnebål. Den 7. november samler korleder Janne Wind det igen, denne gang indendørs i Trådhallen, med levende band og et kor så stort, at lyden lægger sig som et tæppe over salen.
'BÅLET' TÆNDES IKKE TIL DAGLIG
Bavnebål er Janne Winds rytmiske projektkor, skabt til de store fynske begivenheder, når der kaldes på noget særligt. Som hun selv siger om koret: "Det tændes ikke til daglig. Men når det tændes, brænder vi igennem."
Vi synger sange, I kan teksten til. Vikinge-energien ligger i lyden: mange stemmer der rammer det samme ord på præcis samme tid, bas og trommer i bunden, klap der løber gennem salen, og kraftfulde stemmer på toppen.
TO KOR, ÉT BAND, ÉN AFTEN
Aftenen har to halvlege. Først synger USTYRLIG - VoldbygaardPopKoret en koncert for sig selv. Det er et lille, håndplukket kor af erfarne sangere, der synger flerstemmigt og udenad. En tilhører skrev efter en af deres koncerter: "Det er vildt, så præcist I synger. I er bare skarpe både på toner, rytme og dynamik. En kæmpe fornøjelse."
Efter pausen fylder Bavnebål scenen. Med på scenen: Anders Hvidberg-Hansen på trommer og percussion og Rune Reffstrup på bas, og alt sammen under ledelse af Janne Wind, der har mere end 30 års erfaring som professionel korleder og har sunget og ledet kor over hele verden.
En energifyldt, rørende og meningsfyldt koncert med korsang, som efterlader jer som publikum med masser af energi og varme i hjertet og ørerne og rytmer i fødderne.
Bavnebåls sange er kendte pop- og rock-numre, der får et vrid vikinge-energi med krop, gennemslagskraft og forbindelse. Vi skal helt ned i rødderne, kære publikummer - og I skal med!
Køb billet nu, og tag dem med, I gerne vil sidde ved siden af.
Tidsplan
Dørene til Trådhallen åbner: kl. 18.00
Koncerten starter: kl. 19.00
Der er pause midtvejs.
Alle tidspunkter er cirka-tider og kan ændre sig.
Salen
Der er siddepladser til alle med billet. Pladserne er unummererede, så man sætter sig, hvor man vil.
Parkering
Handicapvenlig parkering via Gl. Banegårdsvej
Øvrig parkering i P-huset på Havnegade
Billetter
Billetsalget går gennem arrangøren: https://jannewind.dk/vare/bavnebaal-vikingekor-koncert-traaden-2026/
Prisen er 225 kr inkl. moms. Ingen skjulte billet-gebyrer. Kørestolsbilletter og gratis ledsagerbilletter bestilles ved at skrive til janne@jannewind.dk eller sende en sms på 31 21 17 66.