
Efterårsferie med Jas & Mika
Talkshow med Jasmin & Mika+ Meet & Greet!
Glæd dig til et topskægt talkshow med Danmarks skønne YouTube-par, Jasmin & Mika, når de svarer på børnenes mest bizarre og grinagtige spørgsmål og deler vilde historier. Efter showet kan du møde dem personligt, og I kan få taget drømmebilledet sammen.
Glæd dig til et helt særligt besøg i efterårsferien, når Jasmin og Mika – bedre kendt som Jas & Mika – indtager scenen i Tråden. Med millioner af visninger på YouTube, en kæmpe fanskare og en uimodståelig energi er de blevet et af Danmarks mest populære par på sociale medier.
Jas & Mika er kendt for deres humor, ærlige fortællinger fra hverdagen og ikke mindst deres stærke tilknytning til deres følgere. De har været værter på det prestigefyldte awardshow Simba Prisen to år i træk – senest i Operaen – og har vist, at de kan samle tusindvis af børn, unge og familier til deres shows.
Nu kommer de til Tråden for første gang – klar til at underholde, inspirere og møde deres fans.
Meet Up – få et kram, en selfie og en autograf
Efter showet er der mulighed for at møde Jas & Mika personligt. Her kan du hilse på dem og få taget billeder.
Hold øje med det præcise program og billetsalget her på siden og på vores sociale medier.
Dørene ind til Trådhallen åbner kl. 12.00
Showet starter kl. 13.00
Forventet sluttidspunkt ca. kl. 17.00
Alle tidspunkter er cirka tider, og kan ændre sig.
Vi anbefaler parkering på p-pladsen igennem Havnegades P-hus.