
GEO
Er jeg (også) psykopat?
Tag med på en crazy, rørende og underholdende rejse, når komiker og forfatter Geo går på scenen med sin barndomsven gennem 48 år, Esben – i en talk baseret på Geos bog “Er jeg (også) psykopat?”
Aftenen bliver både ærlig, intens og livsbekræftende, når Geo åbner op om sin dramatiske barndom, præget af sin fars løgne, vold og groteske mordtrusler.
Med Esben ved sin side som sandhedsvidne – en ven, der har set det hele og været en del af Geos familie næsten hele livet – bliver det en rå, humoristisk og dybt menneskelig fortælling.
Sammen reflekterer Geo og Esben over, hvad der skete, hvordan de reagerede – og hvordan de måske burde have reageret på farens fysiske og psykiske overgreb mod Geo, hans mor og søster. De berører også, hvad lokalmiljøet og skolen vidste, og hvad der (måske) burde være blevet gjort.
Et centralt tema bliver skammen – skammen ved at være gift og få børn med en psykopat, og den skam, der fik Geos mor til at slå hånden af ham og hans børn, fordi han valgte at tale åbent om sin far og bearbejde smerten gennem sine podcasts og bøger.
Undervejs får publikum mulighed for at stille spørgsmål, og du kan forvente en aften, der både bevæger, udfordrer og inspirerer.
Om Geo
Geo er stand-up-komiker og kendt for en lang række succeser som Geo's Garage, Ego Geo, Mit Indre Dyr, Comedy Aid og Den Ægte Vare.
Han er desuden forfatter til bøgerne Er jeg (også) psykopat?, Ikk’ for sjov og Hva’ så nu?, samt skuespiller med medvirken i bl.a. Motor-Mille og Børnebanden på DR Ramasjang.
Tidsplan
- Gamborg Bryghus & Streetfood åbner: kl. 16.00
- Dørene åbner: kl. 18.00
- Foredraget starter: kl. 19.00
- Foredraget slutter: kl. 21.00
Alle tidspunkter er cirka-tider og kan ændre sig.
Salen
Det er unummererede siddepladser.
Parkering
- Handicapvenlig parkering via Gl. Banegårdsvej
- Øvrig parkering i P-huset på Havnegade
Billetter
Billetpris: 279 kr. + gebyr
Der oprettes 5 ledsagerbilletter til arrangementet.
Kørestolsbilletter og billetter med ledsager kan bestilles via Ticketmaster Fan Support på telefon +45 38 48 16 33.