
John Mogensens Lille Bigband // GRATIS KONCERT
Legenden John Mogensen har for evigt sat sit præg på den danske sangskat – med sin rå vokal har han beriget os med udødelige klassikere som Der er noget galt i Danmark, Så længe jeg lever, To mennesker på en strand, Fut i fejemøget og Ensomhedens gade nr. 9!✨
John Mogensens Lille Bigband er dit lokale Middelfart-band, som tager Johns klassikere under kyndig behandling og garanterer en uforglemmelig aften med fællessang, store fadøl og god gammeldags hygge!🍻
🎸 JOHN MOGENSENS LILLE BIGBAND 🎸
• Da John Mogensen døde d. 10. april 1977 i en alder af kun 48 år, døde en meget
produktiv og talentfuld dansk musiker og sanger. Hans sange lever stadig:
Så længe jeg lever, Der er noget galt i Danmark, Nina, kære Nina og mange andre.
• I John Mogensens lille Bigband spiller og synger vi langt de fleste af John
Mogensens sange. Vi blander sangene med kendte og knap så kendte anekdoter om
den store dansker. Vi forsøger med vores optræden at trænge ind bag den generte
spillemand. Vi er ikke endnu et John Mogensen kopiband, men vi spiller og synger
sangene med respekt i John Mogensens ånd og spiller dem, som vi mener, han har
tænkt dem.
• Vi sætter den hyggelige stemning i centrum og vægter at spille mere, end vi taler.
Publikum skal have en god oplevelse med alle de kendte og elskede sange.
- Vi ses til en aften med Johns absolut største klassikere!🔥