
Lærke Bagger + Christine Feldthause Strik & drik
Strik & Drik – Feldthaus & Bagger på Tråden
Større, vildere, sjovere – og med nye rør og en anelse strammere masker!
Strikke- og sludre-guruerne Christine Feldthaus og Lærke Bagger besøger Tråden i Middelfart – Danmarks mest strikkeglade by.
Med fuld fart på strikke- og snakketøjet efterlader de to damer et spor af knuder, garn, grin, svinere, løssluppenhed, sandheder og en masse ægte hemmeligheder.
Der bliver strikket både med små og meget store pinde, og ingen ved helt, hvad der sker – for de kører næsten helt uden opskrift. Én stram kantmaske skal der dog til!
Du tror måske, du ved, hvad der skal ske – men du har ingen idé!
Oplev mere i Trådhallen
Inden showet kan du gå på opdagelse i to kreative standområder:
- Kreaværk: med et udvalg af garn, tilbehør og inspirationsstrik i bedste Bagger-stil.
- Re-Craft: med pre-loved garn og idéer til nyt liv i gamle projekter.
Tidsplan
- Gamborg Bryghus & Streetfood åbner: kl. 17.00
- Dørene åbner, og standene kan besøges fra: kl. 18.00
- Showstart: kl. 19.00
- Showet slutter: kl. 21.00
*Alle tidspunkter er cirka-tider og kan ændre sig.
Salen
Det er unummererede siddepladser.
Parkering
- Handicapvenlig parkering via Gl. Banegårdsvej
- Øvrig parkering i P-huset på Havnegade
Billetter
Kørestolsbilletter og billetter med ledsager kan bestilles via Ticketmaster Fan Support på telefon +45 38 48 16 33.