One Night of Adele The Ultimate Tribute

En aften med alle de største hits

Oplev alle de store Adele-hits live på Tråden i Middelfart!
Storbritanniens nr. 1 hyldest til Adele indtager scenen med The Voice UK-finalisten Naomi Johnson i hovedrollen.

Fredag den 15. maj 2026 inviterer vi til en storslået musikalsk oplevelse, når det internationale hyldestshow One Night of Adele gæster Trådhallen – et intimt og stemningsfuldt spillested, der danner den perfekte ramme for en aften i selskab med Adeles største sange.

Bag mikrofonen står Naomi Johnson, den britiske sangerinde, der med både udseende, attitude og ikke mindst stemme leverer en Adele-oplevelse i absolut verdensklasse. Naomi tog Storbritannien med storm, da hun nåede finalen i The Voice UK i 2022 – og nu kan du opleve hendes imponerende vokal live i hjertet af Middelfart.

Fra “Hello” til “Someone Like You” – alle favoritterne er med

Du får hele pakken – fra de tidlige gennembrudshits som Rolling in the Deep til de storladne ballader Skyfall og Easy on Me.
Naomi Johnson leverer sangene med både respekt og personlig nerve, og hendes stemme vil med garanti give dig kuldegysninger.

Showet er en følelsesladet og ærlig hyldest til Adeles karriere, og det bliver svært at sidde stille – eller holde stemmen i ro – når klassikerne fylder salen.
Forbered dig på at synge med, blive rørt og opleve en aften, der både er storslået og nærværende.

Tidsplan

  • Gamborg Bar & Streetfood åbner: kl. 12.00
  • Dørene til salen åbner: kl. 19.15
  • Showstart: kl. 20.00
  • Showet slutter: kl. 21.20

Der er pause undervejs i showet.
Alle tidspunkter er cirka-tider og kan ændre sig.

Salen

Det er unummererede siddepladser.

Parkering

  • Handicapvenlig parkering via Gl. Banegårdsvej
  • Øvrig parkering i P-huset på Havnegade

Billetter

Ledsagerbilletter kan bookes gennem Ticketmaster.
Har du spørgsmål til billetter, kontakt Ticketmaster Fan Support på +45 38 48 16 33.