Preben Elkjær – Mit liv som Elkjær

Oplev fodboldikonet Preben Elkjær i et helt eksklusivt foredrag, hvor han med humor, ærlighed og et glimt i øjet fortæller om sit liv – både på og uden for banen.

Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980’erne. Og samtidig noget af det mest danske, man kan forestille sig – på linje med Den Lille Havfrue, Kim Larsen og Dronning Margrethe (uden sammenligning i øvrigt!).
Glæd dig til en aften fyldt med gode historier, legendariske øjeblikke og masser af nostalgi fra dengang hele Danmark var ramt af fodboldfeber.

Om foredraget

I foredraget tager Preben Elkjær tilhørerne med på en tour de force gennem 1980’er-landsholdets gennembrud og storhedstid.
Han fortæller ærligt om presset, forventningerne, opturene og nedturene – og om livet som en af verdens mest karismatiske angribere.

Aftenen er spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere og tager udgangspunkt i bogen “Mit liv som Elkjær”, skrevet i samarbejde med journalist Peter Sloth, som også interviewer Preben undervejs.

Med 69 A-landskampe og 38 mål i den rød-hvide trøje er Elkjær en levende del af dansk fodboldhistorie – og du kan se frem til en aften, hvor legenden selv står på scenen.

Tidsplan

  • Dørene åbner: kl. 18.30
  • Foredraget starter: kl. 19.00
  • Pause: ca. kl. 19.45 (20 min)
  • Foredraget slutter: kl. 20.50

Alle tidspunkter er cirka-tider og kan ændre sig.

Salen

Det er unummererede siddepladser.

Parkering

  • Handicapvenlig parkering via Gl. Banegårdsvej
  • Øvrig parkering i P-huset på Havnegade

Spisning

Vi henviser til spisning i midtbyen.
(Gamborg Bryghus & Streetfood har lukket om mandagen.)

Billetter

Billetpris: 355 kr.
Billetsalg via Ticketmaster.dk
Kørestolsbilletter og billetter med ledsager kan bestilles via Ticketmaster Fan Support på telefon +45 38 48 16 33.

Arrangør

Foredraget præsenteres i samarbejde med MOD TIL – der arrangerer foredrag med ildsjæle.