SKT. HANS med MORTEN CHRISTENSEN DUO

SKT. HANS-KONCERT MED MORTEN! 🔥🎶

Vi fejrer Skt. Hans-aften på Gamborg Bryghus. Kan du heller ikke overskue båltaler, fællessang og din yndlingssweater, som lugter af røg i flere uger? Så har vi en løsning til dig!

Det er såre simpelt – den fynske trubadur og charmør Morten Christensen og hans højtærede guitarist, Kevin Monie, spiller en hyggelig og nærværende koncert med de absolut bedste sange fra ind- og udland, krydret med Mortens helt egne numre!

Dertil kan du gå ombord i alle vores madboder og få en omgang autentisk street food samt udforske vores udvalg på mere end 200 drikkevarer i baren. 🍔🍻

Med andre ord: Ingen grund til at gå i seng hverken sulten, tørstig eller uden en god melodi på hjernen!

🎸 MORTEN CHRISTENSEN DUO 🎸

Morten Christensen synger med en ægte indlevelse og nærvær i hver en sætning – så man spidser ører og bliver henført. Morten Christensens organiske singer-songwriter-univers leveres med en nerve og et nærvær, som er ganske få danske artister forundt. Med sans for den fængende melodi og teksten, der klæber sig til dit indre øre, synger han dybt personlige sange, men evner samtidig at løfte blikket og beskrive de skæbner, han møder på sin vej.

Til denne skønne Skt. Hans aften i Gamborg Bryghus har han taget sin dygtige guitarist Kevin Monie med. De vil sammen spille deres egne sange krydret med en masse sange vi alle kender og kan synge med på.

- Vi ses til en skøn Skt. Hans (uden bål og alt det pjat)!🔥