
Søren Huss - Alene på Scenen
SØREN HUSS ALENE PÅ SCENEN
Søren Huss vender tilbage med det populære solokoncept Alene på Scenen i foråret 2027.
Efter en række solokoncerter i landets største koncerthuse, der bød på fulde sale og flotte anmeldelser, vender Søren Huss tilbage til det intime koncertformat Alene på Scenen. I foråret 2027 besøger han igen de danske spillesteder med 10 koncerter, hvor publikum kommer helt tæt på den erfarne sangskriver og hans stærke sangkatalog.
Senest Alene på Scenen var på plakaten, blev koncerterne mødt af både stort publikum og anmelderroser. Jyllands-Posten kvitterede med fem stjerner: ”Søren Huss havde publikum med sig hele vejen igennem seancen – han henvendte sig direkte til salen, han sang sine bedste sange og bandt dem sammen med både humor og ærlige betragtninger om livets største kriser.”
Også GAFFA fremhævede det stærke samspil mellem Huss og publikum: ”Et hav af udstrakte hænder” fik lov til at afslutte seancen, inden den fulde sal for anden gang rejste sig og kvitterede med stående bifald.”
Publikum har taget det intime og nærværende format til sig, hvor Huss alene med klaver og guitar inviterer ind i sit stærke sangkatalog. Med de nye koncertdatoer får endnu flere chancen for at opleve en af Danmarks stærkeste stemmer i sit mest nærværende format.
Tidsplan
- Gamborg Bryghus & Streetfood åbner: kl. 12.00
- Dørene til Trådhallen åbner: kl. 19.00
- Koncertstart: kl. 20.00
Alle tidspunkter er cirka-tider og kan ændre sig.
Salen
Det er unummererede siddepladser.
Parkering
- Handicapvenlig parkering via Gl. Banegårdsvej
- Øvrig parkering i P-huset på Havnegade
Billetter
Kørestols- og ledsagerbilletter bestilles via Ticketmaster Fan Support på telefon +45 38 48 16 33.