Når Middelfart Jazz Festival løber af stablen, bliver TRAADEN for første gang en del af festivalen. Et nyt samarbejde mellem Middelfart Jazz Festival, Foreningen TRÅDEN bringer en række gratis koncerter til området og skal være med til at skabe endnu mere liv i byen under festivalen.
Foreningen Tråden sponsorerer Middelfart Jazzfestival med 40.000 kr. i 2026 - samt bidrager med flere gratis koncerter.
I festivaldagene bliver TRAADEN dermed en ny jazzscene med plads til både de store musikalske oplevelser og de mere intime koncerter.
Cæcilie Norby på scenen i TRÅDHALLEN
Et af programmets helt store navne er Cæcilie Norby, der fredag den 31. juli gæster TRAADEN med sin Blue Note Days Tour 2026.
Koncerten tager afsæt i Norbys udgivelser på det legendariske Blue Note Records – album, der blev afgørende for hendes internationale gennembrud og cementerede hendes position som en af Danmarks mest markante jazzstemmer.
Jazzens bredde får samtidig lov til at fylde. Fra de rolige og stemningsfulde udtryk til swing, bebop og musik, der inviterer til både fordybelse og fest.
Jazz, streetfood og kolde øl
Også Gamborg Streetfood & Bryghus bliver en del af festivaloplevelsen. Her rykker jazzen helt tæt på publikum i uformelle rammer mellem streetfood, bar og bryggeri.
På programmet er blandt andre Mydtskov/Nordal Duo, Anna Stæhr Trio, Sofie Frida / Toke Allisstone Duo og Cheek to Cheek.
For os handler samarbejdet ikke kun om at få flere koncerter på programmet. Det handler om at bakke op om en festival, der allerede har stærke rødder i Middelfart, og sammen skabe endnu mere aktivitet på tværs af byen.
Vi glæder os til nogle dage, hvor Middelfart summer af jazz, mennesker og liv – og til for første gang at byde Middelfart Jazz Festival indenfor i TRAADEN.
Alle koncerter i TRAADEN er gratis.
Se hele festivalprogrammet på Middelfart Jazz Festivals hjemmeside.



